Nibe Håndboldklub (Nibe HK) er stolte af at kunne annoncere, at Sparekassen Danmark er vores nye hovedsponsor fra sæsonen 2024/25. Dette partnerskab er et skridt videre i den spændende rejse klubben er på, og vil bidrage væsentligt til vores fortsatte vækst og udvikling.
Som en af Danmarks mest anerkendte finansielle institutioner har Sparekassen Danmark en stærk tradition for at støtte lokalsamfund og sportsforeninger. Med denne aftale demonstrerer de endnu en gang deres engagement i at styrke lokale initiativer og fremme en aktiv livsstil.
En vigtig aftale for Nibe HK
Formand for Nibe HK, Andreas Sondrup, udtaler: "Vi er utrolig glade for at kunne byde Sparekassen Danmark velkommen som vores hovedsponsor. Denne støtte betyder meget for vores klub, både økonomisk og moralsk. Det giver os mulighed for at forsætte vores vækst på flere parameter. Vi ønsker at tilbyder oplevelser og håndbold for alle. Vi har nu styrket fundamentet yderligere. Vi er rigtig glade for det er lykkes at finde en lokal virksomhed, som har ønsket at udvide sig sponsorat."
Et partnerskab med fælles værdier
Sparekassen Danmark Nibes afdelingsdirektør, Lene Frederiksen, siger: "Vi er begejstrede for at indgå dette samarbejde med Nibe HK. Klubben har en stærk tilstedeværelse i lokalsamfundet og deler vores værdier om fællesskab, engagement og udvikling. Vi ser frem til at støtte Nibe HK og bidrage til klubbens fortsatte vækst og succes."
Fremtiden for Nibe HK
Med Sparekassen Danmark som hovedsponsor kan Nibe HK nu sætte endnu større fokus på at fremme håndboldsporten blandt både børn, unge og voksne i Nibe og omegn. Sponsoraftalen vil også give mulighed for at afholde flere arrangementer og gøre oplevelsen til vores hjemmekampe endnu bedre.
Vi skal bygge videre, hvilket kræver mange ressourcer og arbejdstimer fra vores mange uundværlige frivillige kræfter.
Aftalen træder i kræft pr. 1. juli 2024 og vil være gældende i 3 år. Samarbejdet vil blandt andet markeres med en ny hjemmebanetrøje, hvor Sparekassen Danmarks logo vil på alle hold fra U5 til 2. divisionsdamer.
På billedet ses fra venstre: Afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark Nibe, Lene Frederiksen sammen med 5 fra Nibe HKs bestyrelse. Sofie Klitgaard, Lars Reimer, Andreas Sondrup, Morten Andersen og Malene Skipper.